FORSIDE


RøDVINE

HVIDVINE

ROSéVIN

SPUMANTE

SPIRITUS - HEDVINE

PORTVIN

MAD TIL VIN

EVENTS

VINGAVER

VIN EFTER PRIS

< 50 kr.
51 - 100 kr.
101 - 150 kr.
> 151 kr.

INFORMATION

Om Italian Wine
Handelsbetingelser
Kontakt os

INDKBSKURV

Sauvignon Blanc ”Flora” Alto Adige DOC 2009

Område:Alto Adige
Drue:Sauvignon Blanc
Holdbarhed:2-3 år
Alkohol:14%
Duft/smag:Et inferno af hyldeblomst, grape og solbær, med lysegrønne undertoner i retning af saftigt græs og brændenælde samt grusede mineraler.
Gastronomi:Røget laks, sashimi, thai-mad, elegante retter med fladfisk, ceviche, ung gedeost, pastaretter med fisk osv.
kr. 169,-
Girlan
Alto Adige er berømmet for Italiens bedste hvidvine med en 'kølig' profil og syrefriskhed, der skyldes, at de hede, flade dalbunde typisk huser almindelige landbrug og frugtavlere, mens vinstokkene tager over, når man bevæger sig lidt op ad bjergsiderne. Denne spektakulære kulisse giver druerne en fremragende soleksponering, masser af mineraler, som druerne suger til sig og ikke mindst kølige nætter, der beholder syren i druerne.

Kooperativerne er en dominerende faktor i Alto Adige; ikke blot volumenmæssigt, men så sandelig også når målestokken hedder kvalitet. Kellerei Girlan er et af regionens mønsterkooperativer med den feterede vinmager Gerhard Kofler som meget aktiv kransekagefigur.

Sauvignon Blanc er ikke en ny modelune i Alto Adige, men derimod en traditionsrig drue, der går mere end 100 år tilbage. Der er således et righoldigt antal af gamle vinmarker på grusholdige terrasser med mådeholdne udbytter, hvor druens kraftige aromatisk komplementeres af god mineralitet i vinen.

”Flora” Sauvignon fremhæves i Gambero Rosso ikke blot som god vin, men også som fremragende value-for-money. Således var 2008 udgaven af denne vin - sammen med legendariske San Michele Appiano ’St. Valentin’ - eneste Alto Adige Sauvignon Blanc med de magiske 3 glas i Gambero Rosso. Noget af en bedrift, da Girlan’s Sauvignon koster det halve af sin berømte landsmand. 2009 er nok engang en pragt-årgang (som endnu ikke er bedømt af Gambero Rosso), som både smager forrygende nu, men også udvikler sig med et par år på flaske.

Duft og smag er et inferno af hyldeblomst, grape og solbær med lysegrønne undertoner i retning af saftigt græs og brændenælde samt grusede mineraler, der giver en flot kompleksitet. Smagen er udfarende aromatisk men uden at være fed og fyldig; i stedet er linjen holdt slank med en fremragende syrefriskhed. Eftersmagen har både længde og balance.

Dette er meget smidig madvin, der passer til et væld af mad typer, men vi kan nævne eksempler som røget laks, sashimi, thai-mad, elegante retter med fladfisk, ceviche, ung gedeost, pastaretter med fisk osv, osv.!

Nydes afkølet men ikke køleskabskold: 10-12 °C


Bestilling:
Jeg nsker at bestille antal colli 6 stk.  
 Lg i indkbskurv