FORSIDE


RøDVINE

HVIDVINE

ROSéVIN

SPUMANTE

SPIRITUS - HEDVINE

PORTVIN

MAD TIL VIN

EVENTS

VINGAVER

VIN EFTER PRIS

< 50 kr.
51 - 100 kr.
101 - 150 kr.
> 151 kr.

INFORMATION

Om Italian Wine
Handelsbetingelser
Kontakt os

INDKØBSKURV

Rosso di Montalcino DOC

Område:Toscana
Drue:Brunello/Sangiovese 100%
Holdbarhed: Mindst 5 år
Alkohol:14%
Duft/smag:Vinen har en frisk og indbydende næse med røde bær, især modne kirsebær med lidt tobak og krydderi. Stilen er rank og syrefrisk.
Gastronomi:Ristet fugl, til en let braisere-ret, ovnstegt kanin, eller en tomatiseret pastaret.
kr. 119,-
La Colombina
I Brunello-zonen finder vi La Colombina, som er en lille vingård på sølle 3 ha. i kommunen Castelnuovo dell’Abate, stik syd for Montalcino by. Førhen dyrkedes især oliven og druer, som videresolgtes, men da flere vinkonsulenter fandt vinmarkernes potentiale overbevisende, sadlede familien i 1997 om og producerer nu vinene under eget navn.

Caselli-familien har investeret store summer i kælderen, der nu har ny teknologi men med det mål for øje at producere rene vine af den højest mulige kvalitet med samtidig respekt for regionens stolte traditioner.

Alle disse sympatiske tiltag har bidraget til en meget velafbalanceret Rosso di Montalcino, som er produceret af de Brunello-vinstokke, der endnu ikke skønnes gamle nok til at levere druer til deres Brunello di Montalcino. Egentlig er Brunello-druen en Sangiovese-klon, der i denne sydlige zone giver vine med mere dybde og struktur, end man ser i de køligere egne af provinsen. Denne vin er således lavet på 100% Brunello/Sangiovese og adskiller sig derved fra de fleste Chianti-vine, der ofte er et sammenstik af flere forskellige druer med Sangiovese som bærende element.

Vinen har en frisk og indbydende næse med røde bær (især modne kirsebær) med lidt tobak og krydderi i smagen. Stilen er rank og syrefrisk med flot renhed og intensitet, der råber på mad! Her er fadlagring på store egefade brugt meget varsomt for ikke at overdøve Sangiovese-druens fornemme udtryk, og den bidrager således med bløde tanniner og en afrunding af råfrugten. Vinen er et fremragende alternativ til de efterhånden dyre Chianti-vine.

Serveres ved 17˚ til ristet fugl, til en let braisere-ret, ovnstegt kanin med enkelt, toskansk inspireret tilbehør eller en tomatiseret pastaret.

Bestilling:
Jeg ønsker at bestille antal colli á 6 stk.  
 Læg i indkøbskurv